Outlaw
Af Ole Lindboe - Redaktør af Magasinet Kunst

Det andet. Det anderledes. Det oversete. Det skæve. Det, som falder uden for. Det er hvad billedkunstneren Peter Misfeldt ofte går efter i sine billeder.

Han slog i sin tid igennem med sine rå grafittiagtige malerier, som ofte var snerrende, ja næsten politiske, i deres pågående, vrængende og agitprop-agtige stil. Han har ligeledes lavet collager, hvad der ligger godt til hans opfattelse af virkeligheden som et fragmenteret kaos af tilfældige brudstykker og tvetydige budskaber. Og han har lavet en interessant serie af fotos fra New Yorks gader, gyder, baggårde og plankeværker. Hans iagttagelsesevne er skarp og han har et godt øje til de mange kontraster i verden omkring os.

Nu er han så gået et par skridt videre med en ny serie, kaldet ”Outlaw”. En typisk Peter Misfeldt titel i øvrigt. Han tiltrækkes ofte af det subversive og af de steder, hvor virkelighedens glatte overflade slår sprækker.

I den nye serie er han gået på jagt efter alle de overgange i virkeligheden, som vi ikke altid lægger mærke til. Ting, vort øje kun lige strejfer. Tilstande, som ikke lige kan defineres. Genstande, vi er tilbøjelige til at overse. Fastfrosne øjeblikke eller situationer, hvor vi ikke er helt klare over, hvad der nu sker – eller vil ske. De rammer alt det, som ligger uden for den sædvanlige synsvinkel og det vante blik. Det er på flere måder sære billeder.

Nogle af disse billeder kan synes indholdstomme, andre igen betydningsladede – uden at vi præcist kan sige, hvori meningen ligger. Billederne er hver især et udsagn, måske en tanke, definitivt en sansning. Men de rummer også en form for hemmelighedsfulde fortællinger, en slags hverdagens shortcuts, eller snarere glimt fra sådanne. Som et hurtigt kig ind gennem et nøglehul eller ud af en dørsprække. Hvor man ser noget man lokkes af, og husker – uden helt at vide hvorfor. 



Misfeldts megafon
Af Ole Lindboe - Redaktør, Magasinet Kunst
(English version below)

"Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå!"
Det berømte citat af Asger Jorn passer præcist på multikunstneren Peter Misfeldt. Han er en kunstner, der går til yderligheder. Hans kunst er skrællet for ethvert filter mellem virkelighed og kunst. Hans værker er ikke for folk, der helst berører deres omverden med hvide handsker og strittende lillefingre. Hans kunst er direkte, ubarmhjertig og sandhedskærlig indtil det insisterende.

Nogen vil kalde hans virkemidler for rå, men han ved udmærket, at han som kunstner agerer i en verden, hvor pænhed er en løgnagtig fiktion og hvor æstetik ofte er makeup klistret henover de barske realiteter. På den måde er Misfeldt en kunstner i pagt med sin tid. Virkeligheden er noget, der vælter nedover os, som et højhus i fatal kollaps. Vi kan ikke undslippe. Og kunsten kan slet ikke. Den har derfor en forbandet pligt til at råbe op. "SPEAK UP!" har Misfeldt skrevet tværs over ét af sine værker og det er netop hvad han selv gør med sine stærke billeder, hvor han så at sige skriger sine budskaber frem, som stod han på en kæmpemæssig plads med sin megafon og forsøgte at få ørenlyd midt i en stor folkemængde.

Peter Misfeldt er ikke bleg for at tage politisk stilling. Som da han lavede en serie portrætter af henrettede mordere fra staten Texas. Det blev til udstillingen "Huntsville Diary" - der også blev udsendt i bogform. Logisk nok tog Amnesty International udstillingen/bogen til sig som et stærkt argument imod dødsstraffens stupide afstumpethed.
Men ellers er det ofte verden set gennem de sensationsjagende mediers optik, som Peter Misfeldt bruger som afsæt til sine værker. Medierne hamrer døgnet igennem deres nyheder ud til os alle: Vold, mord, død, katastrofer, ulykker, undergang og nederlag. Skrig og gråd, hvisken og råb. Der spares ikke på virkemidlerne. Men bag hele larmen gemmer der sig enkelte mennesker med deres følelser, hukommelse og bevidsthed. Netop vores bevidsthed er et værn mod det kaotiske.

Peter Misfeldts kunst vil ikke bare chokere. Den vil skærpe bevidstheden og vække til eftertanke. Det gør den ved at bore sig derind, hvor det smerter. Derfor er hans kunst så vigtig. En menneskelig stemme midt i det chokerende bombardement, vi kalder verden.

Misfeldts Megaphone 
By Ole Lindboe - Editor, The Art Magazine Kunst

“If you don’t go to the edge, there’s no reason to go!” the famous words of Asger Jorn – the world famous Cobra artist – fits perfectly on the multi-artist Peter Misfeldt. He is an artist that goes to the edge. In his work, there is no filter between reality and art. His works are not something for people who prefer to approach the world wearing white gloves. His art is direct, merciless and truth loving.

Some might call his artistic effects raw, but he’s very well aware of that he as an artist operates in a world, where being nice is a deceitful fiction, and where aesthetics is often makeup hiding the tough realities. Along these lines, Misfeldt is an artist in harmony with his time. Reality is something that falls down on us like a skyscraper in fatal collapse. We cannot escape and the art least of all.

Therefore, it is art’s damn obligation to cry out. “SPEAK UP” Misfeldt has written across one of his works and that is exactly what he does with his powerful paintings. He is shouting out his messages as if he was standing on a giant square with a megaphone – he is trying to make himself heard in the middle of a huge crowd.

Peter Misfeldt is not afraid of taking a political stand like when he made a series of portraits of executed prisoners from the state of Texas. The portraits developed into the exhibition Huntsville Diary as well as a book. Logically enough Amnesty International adopted the project as a powerful argument against the stupid callousness of death penalty.

Other than that, it is often the world seen through the tabloid-chasing optics of the Medias that Peter Misfeldt uses as starting point for his works. Twenty-four hours a day, the Medias hammer their news to us all: Violence, murder, death, catastrophes, accidents, destruction and defeat. Screaming and crying, whispering and shouting. There is no holding back on the effects used. However, behind all the noise there are people hiding with their senses, memory, and consciousness. Our very consciousness is our protection against chaos.

The art of Peter Misfeldt is not only meant to be shocking. It wants to sharpen the consciousness and give food for thought. It does so by plunging deep inside where it hurts. That’s why his art is so important. It’s a human voice in the middle of the shocking blaze we call the world.